Praktikplads

Projektpraktikant - Forår 2022

Er du interesseret i projektstyring og afvikling, og ønsker du at bidrage til at hjælpe børn på flugt? Så er lige netop du måske FlygtningebørnDK's næste projektpraktikant.

ARBEJDSOPGAVER

Som projektpraktikant er du, i samarbejde med projektlederen, tovholder på udarbejdelsen og afviklingen af FlygtningebørnDK's større projekter herunder varetagelsen af kontakt og kommunikation til eksterne partnere. 

Opgaverne indebærer bl.a.: 

  • Udvikling og afslutning af aktuelle projekter samt research af relevante projektemner 
  • Udvikling og produktion af projektleverancer såsom events, SoMe kampagner, artikler, workshops og undervisningsmateriale 
  • At bistå projektleder, sekretariatsleder og/eller bestyrelsen i større fondsansøgninger til nye projekter 
  • Deltagelse i arbejdet i FlygtningebørnDK's ene frivilliggruppe Uddannelsesgruppen 
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder og frivilligmøder samt udarbejdelse af mødereferater 
  • At bistå den generelle drift af sekretariatet herunder daglige aktiviteter og andre ad hoc opgaver


OM DIG 

Vi søger en praktikant, der er i gang med en uddannelse inden for samfundsfag, historie, geografi, internationale studier, international sikkerhed eller folkeret, freds- og konfliktstudier eller lignende. Du er imødekommende, initiativrig og engageret, og kan se dig selv arbejde i en primært frivilligdrevet organisation. Samtidig har du gåpåmod og trives i et arbejdsmiljø med højt tempo. Du skal have lyst til at tage ansvar, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med projektarbejde, humanitært eller internationalt udviklingsarbejde og/eller kommunikation.

PRAKTISK INFO:

Stillingen er ulønnet og løber fra februar 2022 til og med juni 2022 med fleksible start- og slutdatoer. Stillingen er som udgangspunkt 30-37 timer om ugen, men vi er naturligvis fleksible i forhold til undervisning på studiet, eksamener, studiejobs og lignene. Send din ansøgning samt CV til info@flygtningeborn.dk senest d. 12 november. Samtaler forventes afholdt uge 47. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Heidinger på Hanne.Heidinger@flygtningeborn.dk.

JOBTYPE:
Praktikplads
LOKATION:
Nørrebro, København
FOR YDERLIGERE INFO ELLER SPØRGSMÅL KONTAKT:
Hanne Heidinger
E: 
Hanne.Heidinger@flygtningeborn.dk
M:
Ansøgningsfrist:
12/11/2021
Ansøgning sendes til:
Hanne.Heidinger@flygtningeborn.dk
SEND ANSØGNING NU