Vi danskere lever i et af verdens tryggeste, rigeste, frieste og mindst korrupte lande i verden. At være borger i Danmark betyder, at man har mulighed for at tage arbejde i en af verdens stærkeste økonomier, at man har ret til gratis uddannelse og økonomisk understøttelse, hvis man skulle mindste sit arbejde. At være borger i Danmark betyder også, at man er beskyttet ikke bare mod andre borgeres overgreb, men også mod undertrykkelse fra sin egen stat.
Det er meget, meget få mennesker i verden, der nyder godt af de rettigheder og privilegier, vi danskere tager for givet. De fleste mennesker på jorden må tage til takke med, at deres stater kun tilbyder en rudimentær beskyttelse mod overgreb fra andre borgere og - ofte - ret spinkle muligheder for at skabe økonomisk tryghed for dem selv og deres familier. Gratis kvalitetsuddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og beskyttelse af ytringsfrihed, religionsfrihed og stemmefrihed, kan disse mennesker kun drømme om.
Og så er der dem, der ikke har en stat til at beskytte dem og hjælpe dem. Mennesker, der pga. krig eller personlig forfølgelse må flygte fra deres hjemland. Flygtninge er, og har altid været, en særlig udsat gruppe. Indtil 2. verdenskrig blev deres muligheder for asyl, for at tage arbejde, for at blive beskyttet mod forbrydelser - på trods af Folkeforbundets forsøg at lave internationalt bindende aftaler - alene afgjort af de lande, de flygtede til. Der var stor forskel på, hvordan landene håndterede dette, men det generelle billede var, at det mindste bekymring for, at flygtninge skulle skabe økonomiske eller politiske udfordringer hos modtagerlandene bevirkede, at man nægtede dem adgang . F.eks. blev jødiske flygtninge fra Nazityskland op til 2. verdenskrig afvist ved de fleste europæiske landegrænser.
I kølvandet på 2. verdenskrigs ødelæggende krige og nazisternes forbrydelser mod menneskeheden, oprettedes FN, de forenede nationer oprettet, d. 24 oktober 1945. 51 lande - herunder Danmark - trådte sammen og forpligtede sig til at bevare verdensfreden. I 1948 udvidede man formelt samarbejdets formål, da FNs menneskerettighedserklæring blev vedtaget. Erklæringen, som dog ikke var juridisk bindende, udstak som mål for medlemslandene, at man skulle sikre alle menneskers grundlæggende menneskerettigheder uanset race, nationalitet og religion.
I forlængelse af menneskerettighedserklæringen blev der vedtaget en række konventioner, som skulle gøre erklæringens overordnede formål til juridisk bundne love i de enkelte lande. En af de vigtigste konventioner var i denne sammenhæng, flygtningekonventionen, som blev vedtaget af 48 medlemslande i 1948.
I dette forløb vil vi undersøge, hvilken historisk udvikling, der lå til grund for vedtagelsen af FNs menneskerettighedserklæring i 1948 og senere flygtningekonventionen i 1951. Dernæst vil undersøge, hvorfor mennesker flygter og ikke mindst hvilke svære personlige valg, de må træffe og afsavn, de må lide, når de flygter og bliver en del FNs asyl behandlingssystem.
En ofte overset vinkel i sådanne forløb, er den personlige historie fra nogle af flygtningene selv. I dette forløb inddrages løbende historien om Sahand og Leila, som flygtede fra Iran pga., at de fik et barn sammen uden for ægteskab. Dette gøres dels gennem dokumentarfilmen Kærlighedsbarnet og dilemmaspillet om kærlighedsbarnet, hvor eleverne via appen - dilemmademokrati - og dilemmafilmen, som er baseret på kærlighedsbarnet, skal prøve at gætte, hvordan Leila og Sahand handlede under deres flugt fra Iran.
I starten af forløbet vises begyndelsen af dilemmafilmen, for at sætte scenen for eleverne: Det er i lyset af Sahand og Leilas historie, at vi beskæftige os med en behandling af rettighedstænkningens historie og også spørgsmålet om, hvorfor mennesker flygter. Når disse historiske og politiske linjer er blevet tegnet op, vender vi tilbage til Leila og Sahands historie, således eleverne på basis af solid faglig viden kan tage del i dilemmaspillet og dernæst se kærlighedsbarnet, som afslører, hvordan Leila og Sahand rent faktisk handlede.
Efter eleverne har set filmen og deltaget i dilemmaspillet åbnes op for faglige vinkler, der er relevante for fag som samfundsfag og religion. Disse vinkler omhandler, for samfundsfags vedkommende de politiske argumenter, der fremføres i den danske og europæiske debat om flygtninge. For religionsfagets vedkommende omhandler det de forskellige etiske vinkler, der kan lægges på spørgsmålet, om medmenneskeligt ansvar for flygtninge. I det nedenfor beskrevne forløb berøres disse vinkler kun kort, da de behandles inden for historiefaget, men de kan meget udvides, og gøre forløbet til et tværfagligt samarbejde. Evt. kan dette samarbejde også knyttes til forløbets første del om årsagen til Leila og Sahands flugt, hvor både Irans politiske system og shiaislams rolle heri behandles.
I 1948 vedtog FNs dengang 48 medlemslande Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, og markerede hermed en fælles politisk vilje til at efterstræbe et ideal om, at ALLE mennesker uanset "race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling" (Verdenserklæringen) var født med visse umistelige rettigheder og krav på friheder.
Erklæringen er siden blevet voldsomt kritiseret, og langt fra altid blevet efterlevet af medlemslandene, men har ikke desto mindre fungeret som et fælles moralsk pejlemærke for, hvilken politik FNs medlemslande burde føre overfor egne og andres borgere. Den har ligget til grund for vedtagelsen af en række juridisk bindende dokumenter - såkaldte konventioner. En af de første og vigtigste konventioner blev vedtaget i 1951 - flygtningekonventionen - som bl..a. Danmark tiltrådte. Flygtningekonventionen slår fast, at hvis man forfølges i sit hjemland pga. "sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser" (Flygtningekonventionen), har man ret til at søge og opnå asyl (beskyttelse) i et andet land. Dog er den beskyttelse undtaget folk, som har gjort sig skyldig i forbrydelse mod menneskeheden eller forbrydelser mod menneskeheden.
Vedtagelsen af Verdenserklæringen og de senere menneskerettighedskonventioner, kan betragtes som kulminationen på en rettighedstænkning i den vestlige verden, som startede i oplysningstiden i 1600 og 1700 tallet og - mener nogle - kan spores helt tilbage til Middelalderen.
Det første formål med dette forløb er at undersøge udviklingen af idéer og praksis ift. individets rettigheder i den vestlige verden fra Middelalderen til 2. Verdenskrig, for på denne baggrund at prøve at forstå den historisk baggrund for vedtagelse af Verdenserklæringen og de efterfølgende konventioner . Centrale omdrejningspunkter i denne undersøgelse er, hvorfor og hvordan idéer og praksis har ændret sig over de seneste særligt 300 år, bl.a. ift. det afgørende spørgsmål om, hvem der er blevet betragtet som beskyttelsesværdige individer/borgere.
Mange millioner mennesker har søgt asyl under FNs flygtningekonvention. Bag hver enkelt ansøgning findes en historie. I dette forløb inddrages historien om Leila og Sahand, som flygtede fra Iran pga. en udenomsægteskabelig affære, der førte til fødslen af deres fælles barn . Leila og Sahand flygtede, fordi de frygtede, at de efter Irans strenge religiøse lovgivning ville blive straffet med døden for deres utroskab.
Flugten bragte Leila og Sahand og deres fælles barn til Tyrkiet, hvorfra de ansøgte om asyl i USA.
Det andet formål med dette forløb er at forstå, hvorfor mennesker flygter - i dette konkrete tilfælde, hvorfor Leila og Sahand flygtede fra Iran - og dernæst, hvordan mødet med FNs institutioner forløb, ved både at undersøge de valg, som Leila og 'Sahand foretog og hvordan FNs asylsystem under flygtningekonventionen fungerer i praksis.
Denne behandling af Leila og Sahand møde med asyl systemet vil også føre til en introduktion til moralske, politiske og juridiske argumenter for hhv. at bevare eller reformere flygtningekonventionen.
Forløbet har fokus på at dække de mest oplagte faglige mål og en jævn udfoldelse af kernestoffet. I forløbet er der fokus på det kernefaglige og lærebogsorienterede materiale.
Antal moduler:
Del 1 dækker 20 moduler a 45 minutter
Irans historie kort fortalt: Link
Fokus 3, Fra Verdenskrig til velfærd; Anders, Lars m.fl. Gyldendal 2012
Mellemøsten under forandring, Graves Rasmussen, Janus og Jacob Graves Rasmussen, Colombus. 2012
Om 2. Verdenskrigs folkedrab og Nurnberg: Link
Magna Carta
John Locke, De naturlige rettigheder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1777
Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Den danske grundlov, 1849
FNs Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
Uddrag Flygtningekonventionen, 1951
Danmarks ratificering af flygtningekonventionen
Retsgrundlaget for Holocaust retsopgøret
Marie Krarup, Den syriske flygtning er ikke min næste, artikel i Kristeligt dagblad, 6. oktober 2015
Svar til Marie Krarup, interview med Kim Hartzner fra Mission Øst, artikel i Kristeligt dagblad 9. oktober 2015
Klip fra UNHCR om flygtninge fra2017
Film om Flygtningekonventionen
