I forbindelse med, at Danmark lige har afsluttet sit treårige medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd, siger Jeppe Kofoed i hhv. avisendanmark.dk d. 10.12.20 og i Information d. 30.12.202, at ”Danmark har været ’bannerfører’ og taget ’ansvar for menneskerettighederne’ med et særligt fokus på ’danske kerneværdier’ via medlemskabet”. Han siger endvidere at ”Danmark har spillet en ledende rolle i FN’s Menneskerettighedsråd i at skubbe rådet til handling i bl.a. Hviderusland, Etiopien, Afghanistan og Myanmar for at beskytte menneskerettighederne og for at sende et budskab til magthaverne om, at verdenssamfundet følger med. Og ikke mindst for at stille de ansvarlige til ansvar”. Han konkluderer, at Danmark ”vil fortsætte med at arbejde for en mere sikker, retfærdig og regelbaseret verden.”
Men hvad med Danmarks involvering i krigen i Yemen og krigen i Syrien? ”Det danske firma Terma har produceret ’elektronisk selvbeskyttelsesudstyr’ til de F16-fly, der bliver brugt i krigen i Yemen og siden leveret reservedele til flyene. De danske myndigheder har ifølge Terma været fuldt ud indforståede med handlen.” skrev Oxfam IBIS den 13.11.2018. Det samme med krigen i Syrien, hvor den danske virksomhed Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding har fået en dom i byretten den 14.12.2021 for at overtræde EU's sanktioner ved at levere jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien fra 2015 til 2017 (DR). Med den ene hånd giver Danmark penge til hjælpeorganisationer i både Yemen og Syrien for at redde liv, og med den anden hånd tillader regeringen, at danske firmaer kaster benzin på bålet. Ikke at forglemme, at så sent som ti dage før Taleban indtog Kabul, pressede den danske regering på for at få genoptaget tvangshjemsendelser til Afghanistan (Information). Hvordan harmonerer alt dette med, at Danmark har været ”bannerfører” for menneskerettighederne via medlemskabet med "særligt fokus på danske kerneværdier"?
Hvordan ser det ud herhjemme? Er Danmark den ’bannerfører’ som Jeppe Kofoed hævder? Desværre er det langt fra tilfældet! Lige nu bliver syriske flygtninge udvist på baggrund af en rapport, der vurderer, at den generelle sikkerhed i Damaskus er forbedret. Imidlertid undsiger flere af kilderne til rapporten sig hovedkonklusionerne, der udgør grundlaget for udsendelserne (HRW). Eksperter i asylret vurderer, at mange af afgørelserne er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, og at sagerne bør tages op igen (Information).
FN’s Flygtningehøjkommissariat, EU’s Asylagentur, Human Rights Watch og Amnesty International har alle i rapporter fra 2021 konkluderet, at ingen flygtninge kan vide sig sikre på, at de ikke vil blive forfulgt, vilkårligt fængslet eller tortureret, hvis de vender hjem til Syrien. På trods dette, valgte regeringen og blå blok at nedstemme lovforslaget om stop for tilbagesendelsen af syriske flygtninge den 17.12.21. Det skal siges, at Danmark er det eneste land i EU, udover Ungarn, der vurderer Syrien som sikkert! Et land vi ellers ikke ynder at sammenligne os med! Udlændingestyrelsen i Tyskland, Bundesamt für Migration und Flüchtlinge, har tilkendt syrere, der ellers skulle rejse tilbage til Syrien, en beskyttelsesstatus i Tyskland. Endvidere ser de ikke længere Danmark som et sikkert sted at sende asylansøgere tilbage til (Zetland). Kan regeringen og EU virkelig sidde dette overhørig?
Eftersom Danmark ikke har nogen aftale med Assad regimet, kan de afviste syriske flygtninge imidlertid ikke tvangsudsendes. Derfor er de placeret på udrejsecentre på ubestemt tid under yderst kritisable forhold med bl.a. rotter og dårlig adgang til sundhedsydelser. Disse forhold, uvisheden om fremtiden samt adskillelsen fra familien kan føre til psykiske lidelser såsom stress, depression, apati og reaktivering af traumer. Også de pårørende udenfor centrere, særligt børn, risikerer mistrivsel, angst og depression. Den danske stat er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for ikke at overholde ventetiden for familiesammenføring. Det forventes at Danmark skal fremsætte et lovforslag, der reducerer ventetiden på familiesammenføring fra tre til to år. Dette står i skærende kontrast med Jeppe Kofoeds udtalelser og med målsætningen i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi 'Fælles om Verden' hvori der står: ”Danmark vil fortsat arbejde for styrket beskyttelse af flygtninge med afsæt i international flygtningeret, herunder FN’s Flygtningekonvention af 1951 samt internationale menneskerettighedskonventioner”!
Et andet område, hvor Danmark går på grænsen af konventionerne, er ghettoloven fra 2018, hvis formål er at bekæmpe parallelsamfund og social kontrol. Resultatet er, at mennesker af ”anden etnisk oprindelse” som primært er muslimer, bliver tvangsflyttet. Det er diskrimination baseret på etnicitet skriver FN’s komité for afskaffelse af racediskrimination i en rapport udgivet d. 24.11.2021. Rapporten peger endvidere på håndteringen af hadforbrydelser samt mangel på et klart forbud og retningslinjer imod etnisk profilering i politiet. Beboere fra Mjølnerparken har desuden lagt sag an mod staten for etnisk diskrimination. Hvordan rimer det på Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, hvori der står: ” Vi vil arbejde for at bekæmpe diskrimination, stigma og forfølgelse af minoritetsgrupper”?
Et tredje område er skærpelsen af reglerne for dansk statsborgerskab, som blev vedtaget den 20. april 2021 af regeringen og blå blok. I de nye regler stilles der bl.a. krav om beskæftigelse i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år. Ansøgningen om statsborgerskab bliver afvist ved forfalden gæld. Indfødsretsprøven indeholder nu 5 ekstra spørgsmål om ”danske værdier”. Ansøgerne skal endvidere inddeles i grupper efter ansøgeres oprindelsesland, så man klart kan se, hvem der stammer fra MENAPT landene (POV International). Disse regler er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Grundtanken med statsborgerskab er netop, at man skal have det i det land, som man har tættest tilknytning til. I den nye aftale er det ikke længere muligt for personer med en betinget eller ubetinget dom at få dansk statsborgerskab, hvilket betyder at en enkelt dumhed i en ung alder på den måde får konsekvenser resten af livet (Altinget). Ydermere kan man risikere at blive udvist, hvis man begår noget kriminelt, for så er man pludselig en ”kriminel udlænding”, selvom man både er født og vokset op i Danmark.
Et fjerde område er aftalen om at leje 300 pladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge, som blev indgået den 15.12.21 af regeringen, SF, K og DF (Altinget). Denne ”Kosovo-aftale” er problematisk set ud fra et rettighedsperspektiv. Der er to principper, som skal være opfyldt, for at man kan tale om en retsstat: 1/ Lovene (på forfatningsniveau) binder magthaverne. 2/ Alle er lige for loven. Det betyder, at alle indsatte har krav på ligebehandling, uagtet om de har dansk statsborgerskab eller ej. Indsatte har krav på at være tæt på deres pårørende, når de afsoner. Det står i både i danske og internationale regler, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve. Ved at gøre forskel på danske og ikke-danske statsborgere respekterer denne aftale ikke principperne for en retsstat eller menneskerettighederne og er derfor diskrimination baseret på statsborgerskab.
Så når Udenrigsministeren siger, at ”Danmark tager ansvar for menneskerettighederne” og ”vil fortsætte med at arbejde for en mere sikker, retfærdig og regelbaseret verden” klinger det forfærdeligt hult, da en stor gruppe mennesker i Danmark i disse år får frataget deres grundlæggende demokratiske rettigheder. Eller mener Jeppe Kofoed at diskrimination og brud på menneskerettighederne er blevet de nye ”danske kerneværdier”? Dobbeltmoralen skriger mod himlen - hvornår siger vi fra?
Elise Bjerkrheim har arbejdet 13 år i Røde Kors, hvor hun bl.a. har tilset krigsfanger i fængsler i Afrika og har undervist i Geneve konvention. Hun arbejder i dag i Red Barnet, hvor hun er ansvarlig for Red Barnets projekter i Vestafrika.
Forfatteren er alene ansvarlig for indholdet af denne kronik og det skal derfor ikke opfattes som hverken Red Barnets, Røde Kors eller FlygtningebørnDKs holdning.
