Historiebevidsthed arbejdes med i historie gennem hele grundskolen under kompetenceområdet "Historiebrug".

Efter 4. klassetrin forventes det at eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie.

Efter 6. klassetrin skal eleven kunne perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

Efter 9. klassetrin kan eleven forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.‍

Det er et overordnet mål med de gymnasiale uddannelser at styrke elevernes demokratiskedannelse, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, §1. Også af den grund arbejdes der i historie med demokrati samt kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Historiefaget kan bidragehertil bl.a. ved at beskæftige sig med forskellige typer af demokrati og demokratiseringsprocesser.

Det vil være oplagt at beskæftige sig med de ideer og forestillinger, som med tiden blevsammenfattet i de universelle menneskerettigheder i tiden efter 2. verdenskrig. Her kunnef.eks. arbejdes med udviklingen af et antropocentrisk verdensbillede, ideen om individet og dets ukrænkelighed, m.m. Det globale perspektiv kan tillige understøttes ved at arbejde med ideer, der minder om menneskerettighedstænkning i ikke-europæiske kulturer. Ligestilling mellem køn og andre former for ligestilling er et aspekt, der er relevant at inddrage i arbejdet med alle perioder og temaer.

Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.

Inddragelse af fremmedsproget materiale giver gode muligheder for at gå i dybden med sproglige detaljer, udtryks- og talemåder eller andet som kan være relevant i arbejdet med forløb, der vedrører andre lande end Danmark. Ud over det almendannende udsyn som dette kan give, er det også en pointe at sproget giver en særlig adgang til forståelsen af en kultur, og arbejdet med det fremmedsprogede materiale kan ligeledes kaste lys tilbage på den sprogbrug der blev og bliver brugt i Danmark når fænomener, sociale grupper osv. benævnes. Det er her oplagt at indgå i tværfaglige samarbejder med elevernes/kursisternessprogfag, men det er ikke en betingelse. Det fremmedsprogede materiale kan både væreskriftligt og ikke-skriftligt, ligesom der både kan inddrages fremstillinger og kilder. Det er ikke et krav at der inddrages fremmedsproget materiale i alle forløb, men det gælder i alletilfælde, at der kun skal anvendes materiale på sprog, som eleverne/kursisterne kan forventes at have rimelige forudsætninger for at arbejde med.

‍

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.